tirsdag den 22. august 2017

Fra sejlerbumser til backpackerer/ FAIR sælges

Vi sidder nu på hotellet på Tenerife og nyder livet ved poolen sammen med familien. Her skal vi tilbringe den næste uges tid, inden Niko og jeg tager tilbage til båden i Lissabon.
Vores familie fortæller, at de får mange spørgsmål omkring os, båden, vores videre færd, søsyge, hunden og meget andet. Derfor har jeg tænkt, at jeg vil lave en opdatering her, som vil svare på spørgsmålene, og hvis der er andre spørgsmål, så send dem endelig, og jeg vil svare på dem her på siden.
😊
Hvorfor sejler de ikke videre, og hvorfor er båden til salg?
Vi sejler ikke over Atlanterhavet, da jeg, Chris, bliver meget søsyg. Jeg er uarbejdsdygtig i situationen, kan ikke tænke, kaster op, bliver dehydreret og ønsker bare at hoppe overbord, for at få det til at stoppe. Mens jeg ligger og er ynkelig, står Niko med alt ansvaret, og må selv sejle båden i flere døgn i træk, og dermed bliver turen også for hård ved ham. Det skal være sjovt at rejse og sejle, og ikke en pine og en plage, og derfor er båden sat til salg. Vi er begge kede af, at vi ikke kan tage vores flydende hjem med videre, men vi ved også, at det er den rigtige beslutning, vi har taget. Det gør dog ondt, da vi i fem år har arbejdet på at gøre båden klar og har forberedt os på dette eventyr. Vi håber, at der kommer nogle, som vil tage båden videre på nye eventyr, nu hvor den er klargjort til dette.
Vidste Chris ikke hjemmefra, at hun blev søsyg?
Det er ikke nyt at jeg, Chris, bliver søsyg. Det er jeg altid blevet på færger og motorbåde, da de gynger. 😝 Når vi sejler i fjorden i sejlbåd, har jeg det skønt, for der gynger båden ikke, da den sejler ved hjælp af vinden. Sidste sommer sejlede vi i båden til Norge, og der blev jeg søsyg på havet, da der ingen vind var og båden gyngede i dønningerne. Det skræmte os dog ikke fra at sejle mod de varme lande. De som har prøvet at sejle til Middelhavet, Caribien eller jorden rundt, siger at rigtigt mange bliver søsyge, men at det går over, hvis man er på havet i længere tid. Vores længste stræk var 2,5 døgn over Biscayen, og jeg var lige dårlig fra start til slut. Der var nul vind og Atlanterhavsdønningerne slog stille ind på siden af båden, som gør, at den vipper fra side til side. Søsygen stopper så snart vi rammer fladt vand, og så er jeg stort set klar igen, dog er jeg dehydreret pga. manglende væskeindtag og for meget kasten op.
Det behøver aldeles ikke være dårligt vejr, for at jeg bliver søsyg. Jeg har indenfor de sidste uger præsteret at blive dårlig på en båd, mens den har ligget i havnen, fordi dønningerne slog ind i havnen. Og nej, jeg er ikke gravid 😉
Har turen bare været en dårlig tur hele vejen? Nej. Det har været nogle ganske fantastiske måneder, vi har haft. Det er "kun" når vi har sejlet, at det har været surt. 😀Men, vi har haft tusindvis af fantastiske oplevelser på de hollandske snoede kanaler, i Normandiet og Bretagne i Frankrig, i vores hidtil yndlingsdel af Spanien, Galicien, hvor vi vågnede op i dejlige ankerbugter, mens delfinerne svømmede rundt om båden, vi har været til festival og parader i Portugal og nydt de smukke vulkanøer Porto Santo, Madeira, La Palma og La Gomera. Vi har nydt god mad, god vin og fået masser af gode venner. Simpelthen nydt hinanden og livet. Fantastiske måneder har det været!
😎
Hvad har de lavet de sidste tre uger, hvor båden ikke har været ude at sejle? Da beslutningen om ikke at sejle videre var taget, tilbød nogle af vores sejlervenner, at vi kunne sejle med dem nogle uger. De sejler i en stor catamaran, og lovede at jeg ikke ville blive søsyg på en catamaran. Uheldigvis, havde de ikke ret i det. Nå, men Niko tog med catamaranen fra Lissabon til Porto Santo, og jeg tog flyveren derud. Derefter var vi begge med i godt 14 dage. Bortset fra søsygen, havde vi nogle fantastiske uger på Porto Santo, Madeira, La Palma, La Gomera og til slut hoppede vi af på Tenerife til mødet med vores familie.
Kommer de så hjem nu? Nej, det gør vi ikke. 😊
Hvad skal de så nu? Efter familieferien på Tenerife, som slutter 30. september, tager vi tilbage til båden, som ligger i Lissabon. Her vil vi tilbringe nogle uger, og pakke båden ned til vinter. Når det er gjort, rejser vi videre med fly, og vi ved endnu ikke, hvor vores første stop bliver. Vi skal bare finde nogle billige flybilletter, og ud at opleve verden. Nu er vores færd jo ikke afhængig af, om det er orkansæson eller ej, og ej heller bestemt af hvilken vej vinden blæser. Noget er dog sikkert, vi skal helt klart stadig til Galapagos og til Fransk Polynesien, men hvornår ved vi ikke. Vi laver ingen faste planer, men tager oplevelserne som de byder sig til.
😉
Hvad hvis båden ikke bliver solgt? Så overvejer vi at sejle ind i Middelhavet til foråret, hvor bølgerne skulle være anderledes end ude på Atlanterhavet. Båden bliver dog hvor den er nu, indtil slut maj måned.
Hvem passer hunden? Ida, Nikos søster passer vores dejlige hund, Taylor, mens vi er væk. Taylor er en Golden retriever, og den sover i sengen hos Ida hver nat.
Hvor stor er båden? FAIR er en Sagitta35, dvs. den er 35 fod lang, ca. 10 meter. Den er godt 3 meter bred og stikker ca. 1,9 meter under vandet. Den er fra 1974 og er bygget i Danmark. Den er bygget til at sejle på oceanerne, så perfekt til en tur over Atlanten.
Til slut: Vi vil fortsat opdatere denne side med videre eventyr, og vi er glade for, at i er så mange, som følger med i hvad vi oplever, og at i kommer med så mange dejlige positive kommentarer. Knus Chris & Niko.😎🤗